5. sep. 2012

Optakt herreligaen 12/13 del 3 af 3



4. plads (slutspil)

Navn: Aalborg Håndbold         
                                                
Hjemmebane: Gigantium Arena       
                                  
Tilgange:
Morten Nergaard (Elverum)
Nikolaj Jacobsen (Bjerringbro-Silkeborg - træner)
Morten Bjerre (Skjern Håndbold - træner)
Niclas Barud (IK Sävehof)
Tobias Aren (Eskiltuna GUIF)
Morten Slundt (HBW Ballingen)
Jeppe Green (Lemvig-Thyborøn Håndbold)
Luka Mitrovic (RK Metaloplastika)
Mads Mensah Larsen (AG København)

Afgange:
Henrik Møllgaard (Skjern Håndbold)
Robert Hedin (Norsk landstræner)
Søren Pedersen (Mors-Thy Håndbold)
Rasmus Carlsen (Viborg HK)
Jesper Ahle (?)
Olexander Shevelev (?)
Jonas Larholm (Pick Szeged)
Simon Sørensen (Skive fH - træner)
Mads Thomsen (Stoholm Håndbold)

Holdets profil: Kristian Kjelling

Den nye trænerduo, Nicolaj Jacobsen og Morten Bjerre, har et glimrende hold at arbejde med. Profiler som Kjelling, Tvedten, Mensah, Bagersted, Erevik osv. Aalborg har de seneste sæsoner vist meget svingende spil, hvilket er den primære grund til de ikke for alvor har slået igennem. Hvis de kan ændre det er der ingen tvivl om at Aalborg måske er den største konkurrent til KIF København.  

Sidste år endte Aalborg på en lidt skuffende 6. plads i grundspillet. Hvis de havde endt 3’er eller 4’er, havde de også været at finde i semifinalerne, da de var á points med KIF, men grundet bedre placering i grundspillet, gik de videre.

Aalborgs har haft godt gang i svingdøren og hentet flere profiler, hvor de mest nævneværdige nok er Mensah og Slundt. De har dog også mistet drukkenbolten Larholm og så har de mest Møllgaard til Skjern.
Nordjyderne har i denne sæson alle muligheder for at overraske. Jeg ser for første gang i mange år 4 meget jævnbyrdige hold, der skal kæmpe om mesterskabet. 

Hvis Aalborg for alvor skal være en trussel er deres vigtigste mand uden tvivl Kristian Kjelling, som på egen hånd kan afgøre håndboldkampe. Derudover så tror jeg Mads Mensah bliver en stor gevinst for Aalborgenserne, som sammen med især Kjelling er to meget farlige skytter.

Aalborg har set giftige ud i opstartsfasen, hvor de både har slået BSV i supercuppen og Tvis i pokalen. Der er en ingen grund til ikke at regne Aalborg med blandt de allerbedste.

Forventning: 4. plads
Supersæson: DM-Guld

3. plads (slutspil)

Navn: Bjerringbro-Silkeborg          
                                        
Hjemmebane: Silkeborg Hallerne       
                                
Tilgange:
Casper U. Mortensen (Viborg HK)
Dane Sijan (Viborg HK)
Claus Uhrenholt (Team Tvis-Holstebro - træner)
Chris Jørgensen (Nordsjælland Håndbold)
Benjamin Jakobsen (Skanderborg Håndbold - endt lejemål)
Henrik Toft Hansen (AG København)

Afgange:
Niklas Landin (Rhein-Neckar Löwen)
Frederik Petersen (AG København)
Nikolaj Jacobsen (Aalborg Håndbold -træner)
Espen Lie Hansen (Dunkerque)
Miha Zvizej (Toulouse)
Kasper Young Andersen (Udlejet - Stoholm)
Audrey Touzolana (Tremblay)
Robert Arrhenius (IFK Skövde)

Holdets profil: Rasmus Lauge

BSV truppen har et enormt stærkt hold. De sidste to år har BSV stået i skyggen af AG København og er derfor blevet klædt af med sølvmedaljer. BSV har mistet Fredrik Petersen og Niklas Landin, hvilket har været to af de vigtigste spillere for BSV de sidste par år. Som erstatning har de hentet Casper U. fra Viborg, som jeg er sikker på nok skal kunne stå distancen. Landin kan selvfølgelig ikke erstattes, men med tilgangen af Dane Sijan har BSV stadig et fantastisk målmandspar i Green og Sijan.  Derudover har de hentet Chris Jørgensen i Nordsjælland, som uden tvivl vil blive et kæmpe aktiv for BSV.

BSV skal i denne sæson som de eneste ud at spille Champions League og det er også grunden til at jeg tror de ikke ender helt i toppen i grundspillet. Der er ingen tvivl om at BSV nok skal klare sig igennem grundspillet og det ville også være en stor overraskelse hvis ikke de ender i top4. Når det kommer til slutspillet, så er der formentlig ikke noget der hedder Champions League i BSV, og BSV har vist før, at man slet ikke skal afskrive dem pga. et halvdårligt grundspil.

BSV har ikke haft en optimal opstart. De har tabt supercuppen til Aalborg, tabt med 8 til Tvis i en træningskamp. Jeg er spændt på om BSV er i den rigtige form til sæsonpremieren.
Forventning: 3. plads
Supersæson: DM-Guld

2. plads (slutspil)

Navn: Skjern Håndbold                   
                                        
Hjemmebane: Skjern Bank Arena         
                             
Tilgange:
Kristoffer Laursen (Skive fH)
Henrik Møllgaard (Aalborg Håndbold)
Ole Nørgaard (træner)
Alexander Nielsen (egne rækker) 

Afgange:
Per Leegaard (Stopper)
Krister Lindgren (Nordsjælland Håndbold - træner)
Kristian Asmussen (Nordsjælland Håndbold)
Morten Bjerre (Aalborg Håndbold - træner)
Philip Holm (Ribe-Esbjerg HH)
Jørgen Rasmussen (Mors-Thy Håndbold)
Alexander Hansen (Udlejet - HC Midtjylland)
Jesper Poulsen (Stoholm Håndbold)

Holdets profil: Henrik Møllgaard

Den tidligere u-landsholdstræner Ole Nørgaard tager i denne sæson over i for Krister Lindgreen, som tog over for Kos midtvejs i sidste sæson. Skjern Håndbold skuffede alt og alle sidste år, efter en flot forrige sæson samt indkøb af både Kasper Søndergaard og Lasse Mikkelsen. På trods af de store forstærkninger formåede Skjern ikke at leve op til forrige sæsons bronzemedaljer. Skjern var utroligt svingende i grundspillet og formåede ikke at hive points med over i slutspillet. Med kun 2 points i slutspillet, endte de på en skuffende 4. plads.

Op til denne sæson har Skjern igen forstærket sig med Kristoffer Laursen og især Henrik Møllgaard tror jeg bliver en kæmpe forstærkning for vestjyderne. Skjern har også måttet se farvel til nogle spillere, og mest nævneværdigt er vel afgangen af Per Leegaard, som grundet en maveskade er blevet nødt til at indstille sin karriere. Derudover har de grønne sagt farvel til venstrefløjen Jørgen Rasmussen og Kristian Asmussen, som bliver erstattet er Bjarke Christensen og Kristoffer Laursen.

Jeg ser Skjern som et af de bedste hold i ligaen, og hvis Jesper Jensen og Claus Møller kan komme i topform, har de tilmed en rigtig bred trup, hvor de i bagkæden kan skifte mellem Gjessing, Møller, Jensen, Møllgaard, Mikkelsen og Søndergaard.

Skjern har haft en god opstart og har vundet FTZ-cuppen. Derudover sendte de Lemvig hjem med en ordentlig en over snuden i pokalen.             
        
Forventning: 2. plads
Supersæson: DM-Guld

1. plads (slutspil)

Navn: KIF København           
                                                   
Hjemmebane: TREFOR Arena  & Brøndby Hallen

Tilgange:
Søren Westphal (Nordsjælland Håndbold - lejet ud til Nordsjælland Håndbold)
Venio Losert (Reale Ademar)
Luka Sokolic (RK Gorica)
Lars Krogh Jeppesen (HC Fyn - assistenttræner)
Joachim Boldsen (AG København)
Lars Jørgensen (AG København)
Kasper Hvidt (AG København)
Kim Andersson (THW Kiel)
Stefan Hundstrup (AG København)

Afgange:
Anders Oechsler (GWD Minden)
Frederik Ohlander (Ystad)
Thorsten Fries (Udlejes til Vejle Håndbold)
Jacob Vinholdt Pedersen (Udlejes til Vejle Håndbold)
Henrik Kronborg (U20-landstræner og AG København - ass.træner)
Lars Christiansen (Stopper karrieren)
Patrick Bols (Odder Håndbold)
Jonas Langerhuus (Ribe-Esbjerg HH)
Anders Munch (Udlejes til TM Tønder)

Holdets profil: Kim Andersson

Peter Bredsdorff-Larsen har fået sig noget af en overraskelse. Hvor han måske troede han skulle se om han kunne få det gamle Kolding tilbage, med utrolig få midler og en halv gammel trup. Halv gammel er den måske stadig. Men med tilgangen af Losert, Boldsen, Jørgensen, Hvidt, Andersson og Hundstrup har de virkelig fået en trup i verdensklasse.

KIF endte sidste sæson på en flot 2. plads i grundspillet, men formåede ikke at få det maksimale ud af det og hive en 1. plads hjem i slutspilsgruppen og derved undgå AGK indtil finalen. Selvom de hev en uafgjort mod AG København i den første semifinale hjemme i Kolding, havde de ikke en chance i København.

Kolding har haft en hektisk opstartsperiode og det er bestemt ikke træningskampe, som har skabt størst fokus fra omverdenen. Men hvor meget betyder det egentlig også? Der er ingen tvivl om at spillere som Andersson, Boldsen, Hvidt og Jørgensen alle er spillere som først rammer topniveau, når der er brug for det.
Før Kim Andersson blev præsenteret, var jeg egentlig ikke overbevist om at Kolding var så store favoritter, som AGK var tidligere – og det er de stadig ikke helt synes jeg. Men med tilgangen af den hårdskydende svensker, så er det svært at argumentere for at de ikke skal hive en førsteplads hjem.

Hvis KIF København ikke skal nå til tops i år, så kræver det først og fremmest af der er et andet hold som spiller 100 procent op til niveau, samtidig med at enten KIF København ikke kan få det til at fungere eller at flere nøglespillere bøvler med skader.

Forventning: 1. plads
Supersæson: DM-Guld er et must. For at de skal have en supersæson kræves der vel nærmest at gå ubesejret igennem.

4. sep. 2012

Optakt herreligaen 12/13 del 2 af 3


Det har været en hektisk sommer i den bedste håndboldliga i Danmark. Det vi husker bedst er selvfølgelig AG Københavns konkurs og dens efterspil. Det har medvirket til en stor rotation blandt mange af de bedste spillere i Danmark.


I denne blog vil jeg forsøge at tage et kig i krystalkuglen og komme med mit bud på, hvordan sæsonen 12/13, bliver for holdene i den bedste danske række. Derudover vil jeg komme ind på spiller til- og afgange og hvordan de generelt er kommet ud af dette transfervindue.

Jeg vil dele min blog op i tre dele, hvor dette er anden del.

Alle tilgange og afgange er taget fra hbold.dk pr. 31/8.

Følg mig gerne på twitter - https://twitter.com/HANDBALLDK, hvor der bl.a. vil blive linket til den næste blog i rækken.

9. plads (nedrykningspil)

Navn: Ribe-Esbjerg  
                                                                 
Hjemmebane: Ribe Fritidscenter og Esbjerg Stadionhal

Tilgange:
Philip Holm (Skjern Håndbold)
Kasper Larsen (Århus Håndbold)
Henrik Storm Pedersen (SønderjyskE)
Jonas Langerhuus (KIF København)

Afgange:
Søren Olsen (TM Tønder)

Holdets profil: Kasper Larsen

Nick Rasmussens tropper er sammen med TMS Ringsted de to eneste hold, som ikke spillede i ligaen i sidste sæson. Ribe-Esbjerg havde en suveræn sæson i 1. division, hvor det blev til 24 sejre og kun 2 nederlag. Esbjergholdet har ikke været meget aktive på transfermarkedet, og holder fast i sin succesrige trup fra 1. division. Mest nævneværdigt er nok deres indkøb af Kasper Larsen, som tidligere har vist sit høje, høje niveau i toppen af dansk håndbold. Derudover har de hentet talenterne Phillip Holm og Jonas Langerhuus, som begge – hvis de kan slippe for flere skader – kan blive aktiver for Ribe Esbjerg. Henrik Storm Pedersen vender tilbage til Ribe Esbjerg efter kun 1 år i SønderjyskE, og som med Langerhuus og Holm så handler det også for Pedersen at undgå flere skader, så han kan bruges som supplement til Jeppe Riber på venstre fløj.

Ribe-Esbjerg har en god stamme af tidligere Skjern spillere, i Dennis Mathiasen, Jeppe Riber, Simon Krogh, Mads Jepsen, Phillip Holm som alle har været på kontrakt i Skjern Håndbold. Derudover har både Langerhuus og Bach også spillet ungdomshåndbold i Skjern.

Jeg tror de fleste i håndboldmiljøet er enige når jeg siger: Ribe Esbjerg rykker ikke ned. Det er de simpelthen for stærke til. Derimod bliver det en sej kamp for Esbjerggenserne at komme i det eftertragtede slutspil. For at det skal lykkedes, så kræver det, at deres vigtigste spillere undgår skader og at Kasper Larsen spiller op til det niveau han tidligere har vist.

Ribe-Esbjerg har haft en blandet opstart, som har budt på alt fra 15-måls nederlag til Viborg til 5-mål sejr over SønderjyskE og 1-måls nederlag til Skjern.

Forventning: 9. plads
Supersæson: Slutspil (top8)

8. plads (slutspil)

Navn: Skanderborg Håndbold     
                                         
Hjemmebane: Morten Børup Hallen & Forum Horsens

Tilgange:
Michael Pedersen (Skive fH)
Mads Bjørn Eriksen (SønderjyskE)
Andreas Lønberg (GOG)
Kristian Stoklund Larsen (Fredericia Håndbold)
John Boye (HC Fyn)
Andreas Oliver Møller Bjerre (Fredericia Håndbold)
Kenneth Peters (SønderjyskE)
Simon Søllingvraa (Brabrand)
Andreas Holst Jensen (Egne rækker)

Afgange:
Jonas Langerhuus (KIF København)
Henrik Sloth (Stopper karierren)
Gustaf Samuelsson (?)
Jesper Sørensen (HC Midtjylland)
Mattias Suhr (Odder Håndbold)
Nichlas Bruselius (Vejle Håndbold)
Kevin Fisker (?)
Casper Søegaard Larsen (Stoholm Håndbold)
Jacob Troelsen (HC Midtjylland)
Benjamin Jakobsen (Bjerringbro-Silkeborg - endt lejemål)

Holdets profil: Michael Pedersen

Jesper Holms drenge er for andet år i træk at finde i den bedste herrerække i Danmark. Efter en god sæson sidste år, hvor de overraskede mange ved at ende på 11. pladsen, tror jeg faktisk de kravler endnu længere op. Der har været stor aktivitet på transfermarkedet i Skanderborg, hvilket har betydet at der er kommet hele 9 nye spillere ind, mens der er gået 10 den anden vej. Det skal dog siges at mange af spillerne er unge spillere, som endnu ikke har haft en afgørende rolle på ligamandskabet. De har i Henrik Sloth mistet den tidligere DM-vinder, samt en masse erfaring. Han har virket som en meget vigtig figur for Skanderborg, da han kunne tilføje et ellers meget ungt hold en masse erfaring. Af indkøb er kommet bl.a. Michael Pedersen fra Skive, som jeg tror, kan blive en stor gevinst for Skanderborg-drengene.

Der er sikkert mange som vil mene at Skanderborg kommer til at kæmpe om nedrykning, men det tror jeg ikke på. De har en bred trup, hvor mange unge spillere er klar til at gribe chancen. De har tilmed fået den talentfulde Andreas Væver tilbage på venstrefløjen, som hvis han kan holde sig skadesfri, kan gå hen og spille en afgørende rolle. Michael Pedersen, som er kommet fra Skive fH, har allerede i opstarten vist, hvorfor han kan blive et aktiv for Skanderborg med bl.a. hans 8 mål storsejren over TMS Ringsted i pokalen. Derudover har Skanderborg i den tidligere pokalfighter, Kasper Povlsgaard, en dygtig stregspiller, som nok skal komme til at score sin andel af mål for østjyderne.

Skanderborg har i Morten Børup Hallen ligaens mindste hal, og har grundet økonomien været nødt til at flytte mindst 8 af hjemmekampene til Forum Horsens. Morten Børup Hallen har altid været kendt for at skabe en intens stemning, hvor oftest flere hundrede college-elever gør livet svært for modstanderne. Skanderborg har ofte har hentet point ved hjælp af ovennævnte, så det bliver spændende at se hvordan de vil klare sig i Forum Horsens.

Skanderborgs opstart har været god, med bl.a. sejre over Ribe-Esbjerg og storsejren på 32-22 i pokalen over TMS Ringsted.

Forventning: 8. plads
Supersæson: Slutspil (top6)

7. plads (slutspil)

Navn: Mors-Thy   
                                                                      
Hjemmebane: Fjordbank Arena

Tilgange:
Søren Pedersen (Aalborg Håndbold)
Tobias Ellebæk (Stoholm Håndbold)
Jesper Meinby (Viborg HK)
Asbjørn Madsen (HC Midtjylland)
Jørgen Rasmussen (Skjern Håndbold)

Afgange:
Michael Bruun (Team Tvis Holstebro - assistenttræner)
Jon Johansson (?)
Dragan Tubic (HBW Balingen-Weilstetten)
Krsto Milosevic (HBW Balingen-Weilstetten)
Kris Olesen (?)

Holdets profil: Marcus Mørk

Jan Poulsens tropper har i mine øjne haft et stærkt transfervindue, på trods af tvivlen om hvorvidt der overhovedet var noget der hed Mors-Thy i denne sæson.

Holdet som sidste år endte på en 9. plads, og gik flot igennem nedrykningsspillet, hvor der aldrig rigtig var tvivl om, hvilken række Thyboerne skulle slå folderne ud i, i denne sæson. 
Mors-Thy har hentet sidste års lejesvend, Jørgen Rasmussen fra Skjern, på en permanent kontrakt, hvilket nok skal blive et aktiv for Mors-Thy. Jørgen Rasmussen tilføjer hurtighed, aggressivitet og styrke til holdet, og hvis han for alvor kan få styr på sin scoringsprocent, så skal han nok komme til at score sin andel af mål for Mors. 

Derudover har Mors-Thy hentet en gammel kending tilbage, i form af Målmand, Søren Rasmussen, som har været et smut i Aalborg. Der er ingen tvivl om at det bliver en forstærkning. Vigtigst af alt, så har Mors-Thy formået at holde på sidste sæsons helt store profiler, i form af Morten Balling og Marcus Mørk, som altid er garanti for en masse mål.

Mors-Thy har en rigtig stærk start-syver, og hvis profilerne kan undgå længere skader, kan jeg ikke se hvordan de ikke skal spille sig i slutspillet. Mors-Thy vil komme til at kæmpe med Skanderborg, Ribe-Esbjerg, Nordsjælland og Viborg om de sidste pladser i slutspillet, men jeg ser dem som den største favorit til at snuppe én af billetterne.

Mors-Thy har i opstarten bl.a. slået et svækket Aalborg-mandskab med 35-32. Det er dog ikke den eneste gang de to hold krydset klinger med hinanden, hvilket også har resulteret i forventede nederlag. Derudover har Thyboerne formået at spille uafgjort 2 gange med Team Tvis Holstebro, hvilket også må ses som et fingerpeg om at Mors-Thy er på rette spor.

Forventning: 7. plads
Supersæson: Slutspil (top6)

6. plads (slutspil)

Navn: Århus Håndbold           
                                               
Hjemmebane: NRGI Arena

Tilgange:
Peter Bredal (Odder Håndbold – træner)
Aqqualuk Sørensen (Odder Håndbold)
Nikolaj Pedersen (Stoholm Håndbold)
Torben Vinter (Lemvig-Thyborøn Håndbold)

Afgange:
Kim Jørgensen (Team Sydhavsøerne)
Kasper Larsen (Ribe-Esbjerg HH)
Jakob Thoustrup (Team Tvis Holstebro)
Ronnie Vilstrup (Team Sydhavsøerne)
Henrik Juul (HC Midtjylland)
Mads Kalstrup (Odder Håndbold, udlejet)

Holdets profil: Nikolaj Veje Rasmussen

Århus endte sidste sæson på en lidt skuffende 8. plads i grundspillet, som først blev sikret i sidste runde med en sejr mod KIF Kolding, mens Mors-Thy tabte til Aalborg.

Erik Veje kan ikke være tilfreds med dette transfervindue. Jeg havde håbet Århus ville forstærke sig. Det er ikke sket og tværtimod har de sluppet deres målmand, Kasper Larsen, som dannede et godt makkerpar med Tromle. Det bliver spændende og se om U-landsholdsspilleren Nikolaj Pedersen kan få et samarbejde i gang med Tromle. Derudover har Århus sagt farvel til allaround spilleren, Kim Jørgensen og Jakob Thoustrup. Især Thoustrup kunne Århus godt bruge i den kommende sæson. Jeg tror Århus kommer til at skulle kæmpe rigtig hårdt for at overhovedet at komme i slutspillet. Der er virkelig nogle hold nedefra som puster dem i nakken.

Århus er svækket markant de sidste par år og jeg er bange for at der går flere år før at de kan blande sig i toppen af dansk håndbold igen. Århus største profiler er fra mit synspunkt, træner Veje og hans søn, Nikolaj. Erik Veje er en super dygtig træner, som formår at få rigtig meget ud af sit hold og Nikolaj har fået en større og større rolle på det hold, hvor han både dækker fremme i 3-2-1’eren og er ham som sætter spillet op angrebsmæssigt. Nikolaj Veje er blandt de bedste i kontrafasen og 2. bølgen. Hvis han kan få styr på Århus etablerede angrebsspil, så vil han komme til at blive rigtig, rigtig god og det er klart opskriften på Århusiansk succes i denne sæson.

Århus sæsonstart har været udmærket, og med en storsejr mod Ajax i pokalen, har Århus gjort hvad der er forventes af en klub, som vil blande sig i toppen.

Forventning: 6. plads
Supersæson: Semifinaler

5. plads (slutspil)

Navn: Team Tvis Holstebro  
                                                  
Hjemmebane: Gråkjær Arena

Tilgange:
Klavs Bruun Jørgensen (Nordsjælland Håndbold - træner)
Michael Bruun (Mors-Thy Håndbold - træner)
Allan Damgaard (Viborg HK)
Klaus Thomsen (Lemvig-Thyborøn Håndbold)
Jakob Thoustrup (Århus Håndbold)
Magnus Bramming (Nordsjælland Håndbold)
Christian Albertsen (Egne rækker)

Afgange:
Thomas Skoglund (Hjem til Norge)
Petar Nenardic (Wisla Plock)
Søren Nørgaard (Lemvig-Thyborøn Håndbold)
Morten Nyberg (Nordsjælland Håndbold)
Mads Paulsen (Lemvig-Thyborøn Håndbold)
Joachim Erntson (Lugi)
Heino Holm Knudsen (Viborg HK)
Alexander Jakobsen (Stoholm)
Patrick Christensen (Haugalund)
Mads Traberg (Stoholm Håndbold)
Kin Sonne (Stoholm Håndbold)

Holdets profil: Patrick Wiesmach

Tvis spillede en stor sæson sidste år. Dog mener jeg det var lidt på en billig baggrund, da jeg mener Skjern og Aalborg spillede en forfærdelig sæson og det tror jeg ikke sker igen. Jeg kan ikke se Tvis blande sig helt i toppen, da jeg synes de mangler det sidste for at blande sig. Det mest spændende bliver at se hvordan Tvis kommer til at spille uden Petar Nenardic, som tidligere har stået for en stor del af Tvis angrebsspil – både positivt og negativt.

Sidste års helt store lyspunkt var uden tvivl Patrick Wiesmach, som imponerede alle med sit forudseende spil og sikre afslutninger. Jeg er ikke i tvivl om at han kommer til at score en masse mål for Tvis. Spørgsmålet er bare om det er nok. Kan Mads Christiansen få gang i sit angrebsspil, vil det selvfølgelig betyde alverden for Tvis. Derudover bliver det spændende at følge Magnus Bramming og Thoustrup, som på deres gode dage er blandt de bedste.

Tvis sæsonopstart har været blandet; 8-måls sejr mod BSV, men i den afgørende pokalkamp mod Aalborg blev de sendt hjem med et nederlag.
Alt i alt, så tror jeg Klavs Bruuns tropper bliver sorteper og kommer til at ende uden for top 4.

Forventning: 5. plads
Supersæson: Semifinaler – evt. finale

Optakt herreligaen 12/13 del 1 af 3

Det har været en hektisk sommer i den bedste håndboldliga i Danmark. Det vi husker bedst er selvfølgelig AG Københavns konkurs og dens efterspil. Det har medvirket til en stor rotation blandt mange af de bedste spillere i Danmark.

I denne blog vil jeg forsøge at tage et kig i krystalkuglen og komme med mit bud på, hvordan sæsonen 12/13, bliver for holdene i den bedste danske række. Derudover vil jeg komme ind på spiller til- og afgange og hvordan de generelt er kommet ud af dette transfervindue.

Jeg vil dele min blog op i tre dele, hvor dette er første del.

Alle til- og afgange er taget fra hbold.dk pr. 31/8.

Følg mig gerne på twitter - https://twitter.com/HANDBALLDK, hvor der bl.a. vil blive linket til den næste blog i rækken.

14. plads (direkte nedrykning)

Navn: TMS Ringsted                  
                                               
Hjemmebane: Ringsted Hallen

Tilgange:
Henrik Overby (GOG Håndbold)
Matthias Daoson (Fram Reykjavik)
Alexander Hansen (HØJ Håndbold)
Jeppe Jonasson (FIF)
Afgange:

Troels Jørgensen (HC Midtjylland)

Holdets profil: Kim Johannessen

Jens Stuhrs tropper er efter nogle år tilbage i landets bedste håndboldrække. Efter en 4. plads i den næstbedste række, blev der efter en flot præstation i oprykningsspillet og i playoff-kampene mod Skive, sikret billet til den bedste række på bekostning af GOG og Skive.  TMS har været en af de mindst aktive på transfermarkedet, og har kun mistet Troels Jørgensen til HCM. Selvom man ikke kan sige TMS holdet er blevet svækket, ser jeg alligevel holdet som en af taberne i dette transfervindue.

Hvis TMS skal få succes i den kommende sæson, så kræver det en stor indsats fra TMS holdet og særligt fra de mere erfarne spillere, som store Kim Johannesen. De har en målmand i Mathias Olsson, som havde en stor sæson i 1. division og det skal han også have i denne sæson, hvis TMS ikke skal indløse billet til 1. division endnu en gang. Derudover så bliver TMS nødt til at hive points på hjemmebane mod holdene i den dårlige halvdel. Hvis ikke det lykkedes, så har jeg svært ved at se hvordan de skal undgå nedrykning.

TMS har i opstartsfasen til denne sæson spillet 2 pokalkampe – med blandet succes. De vandt over et meget dårligt spillende Nordsjælland, hvilken var en overraskelse for de fleste. Derefter bød Skanderborg op til dans i Morten Børup hallen, hvilket bød på en gang gammeldags prygl til TMS holdet, som tabte 32-22 efter at have været bagud med hele 21-11 i pausen.

Forventning: 14. plads
Supersæson: Undgå direkte nedrykning

13. plads (nedrykningsspil)

Navn: Skive fH

Hjemmebane: Skive Hallerne

Tilgange:
Morten Jørgensen (Odder Håndbold)
Simon Sørensen (Aalborg Håndbold - træner)
Marius Hovde Andersen (Lemvig-Thyborøn Håndbold)
Sebastian Andersen (Frederikshavn fI)
Peter Kuhr (Viborg HK)
Niels Guldborg (Skive FH)

Afgange:
Kristoffer Laursen (Skjern Håndbold)
Michael Pedersen (Skanderborg Håndbold)
Jeppe Stisen (Stoholm Håndbold)
Michael Hedegaard (Stoholm Håndbold)

Holdets profil: Mark Metzer

Kurt Nielsens drenge er kommet med i herreligaen på allersidste mandat efter AG Københavns konkurs. Skive fH har derfor også forberedt sig på en sæson i 1. division, hvilket kan ses på spillerhandlerne. Skive har mistet sine to helt store profiler, Kristoffer Laursen til Skjern og Michael Pedersen til Skanderborg – og det vil kunne om noget kunne mærkes. Jeg ser Skive, sammen med TMS Ringsted som de to klart dårligste hold.

Jeg tror kampen om direkte nedrykning bliver tæt mellem TMS og Skive og derfor er en af nøglerne for Skive i denne sæson, at undgå at tabe kampene til TMS, da det sagtens kan blive de indbyrdes opgør som kommer til at bestemme hvem som ”vinder” retten til at komme i nedrykningsspil – næsten i ægte Barcelona/Atletico Madrid stil.

Skive virker til at have en god samling af spillere, uden de helt store profiler. En god blanding af unge spillere, som Tim Sørensen og Sebastian Andersen mikset sammen med mere rutinerede spillere som Mark Metzer, der er kommet sin skade kvit, virker til at skabe et harmonisk hold og det er bl.a. holdånden som skal skaffe pointene til Skive.

Skive har i opstarten spillet en del træningskampe og har senest klaret sig ret godt. Senest en 2-målssejr over sidste års slutspils-joker, Viborg, med 25-23. Derudover har de en 1-måls nederlag med bagagen fra en svær kamp mod Skjern, hvor det kun var marginaler, som gjorde at det ikke blev uafgjort.

Forventning: 13. plads
Supersæson: Point med i nedrykningsspil

12. plads (nedrykningsspil)

Navn: SønderjyskE

Hjemmebane: Humlehøj Hallen

Tilgange:
Mike Paulsen (Egne rækker)
Morten Thrane (HC Midtjylland)
Anton Rúnarsson (Valur Reykjavik)
Casper Bilton (Fredericia Håndbold)
Martin Kærgaard Pedersen (Aalborg Håndbold)
Atli Ævar Ingólfsson (HK Kópavogur)
Christoffer Fors (H43 Lund)

Afgange:
Mads Bjørn Eriksen (Skanderborg Håndbold)
Kenneth Peters (Skanderborg Håndbold) 
Lasse Andersen (Odder Håndbold)
Steffan Nielsen (Odder Håndbold)
Henrik Storm Pedersen (Ribe-Esbjerg HH)
Maik Makowka (SV Henstedt-Ulzburg)

Holdets profil: Rune Ohm

Morten Henriksens tropper endte efter en lovende start på sidste sæson på en 12. plads i ligaen. Det tror jeg de gør igen. Holdet mangler stabilitet og er meget afhængige af at undgå skader. Som man kan se har svingdøren i SønderjyskE været i gang og særligt islændinge har fået klokker til at ringe hos Morten Henriksen og Direktør, Klaus Rasmussen. Derfor er de fleste af deres indkøb også et ubeskrevet blad for mig. Uden at have helt styr på tilgangene, vil jeg alligevel påstå, at SønderjyskE er på cirka samme niveau som sidste år.

Nøglen for SønderjyskE bliver at undgå skader hos deres bærende kræfter, som ellers tidligere har været et problem. Især Rune Ohm, som nærmest har været skadet igennem hele sit ophold i Skjern. Hvis det kan lykkedes vil jeg ikke afvise at SønderjyskE vil kunne komme til at drille mange i deres nye hal, som de håber, kan blive det nye Hölle Des Sydens (helvede i syd)

SønderjyskE har haft en blandet opstart, hvor det bl.a. er blevet til en 10 måls sejr over et noget måltrakteret KIF København-hold samt et 8-måls nederlag til Skjern, som de slog 2 gange i sidste års grundspil.

Forventning: 12. plads
Supersæson: 2 point med til nedrykningsspillet (9-10 plads)

11. plads (nedrykningsspil)

Navn: Nordsjælland Håndbold

Hjemmebane: Helsinge Hallerne, Helsingør Hallen & Frederiksborg Centret

Tilgange:
Krister Lindgren (Skjern Håndbold - træner)
Kristian Asmussen (Skjern Håndbold)
Lars Mousing Nielsen (Ajax)
Morten Nyberg (Team Tvis Holstebro)
Alexander Hansen (IFK Ystad)
Tetsuya Kadoyama (Toyota Auto Body)
Per Nielsen (Assistenttræner)
Søren Westphal (KIF Kolding København)

Afgange:
Klavs Bruun Jørgensen (Team Tvis Holstebro - træner)
Peter Nørklit (AJAX København)
Magnus Bramming (Team Tvis Holstebro)
Chris Jørgensen (Bjerringbro-Silkeborg)
Lars Agersted (AJAX København)
Jakob Vinther (?)
Sebastian Koch-Hansen (?)
Olafur Gudmundsson (Lejeaftale ophørt)
Søren Westphal (KIF København)
Jannick Lenthe (Haugaland)

Holdets profil: Nikolaj Koch-Hansen

Puha. Den tidligere Skjern træner, Krister Lindgren, kommer på noget af en opgave, når han skal forsøge at få Nordsjælland Håndbold tilbage i toppen af dansk håndbold. Nordsjælland har de sidste 2 år mistet stort set alle deres profiler; Nicolai Markussen, Mads Mensah (lånt i AGK), Morten Slundt, Chris Jørgensen og Magnus Bramming. Det er endda uden at hente nogle nye store navne. Nordsjælland står overfor en stor opgave, hvis de skal komme med i slutspillet. 
De har i år hentet publikums favoritten fra Skjern, Kristian Asmussen, hjem til Helsinge, hvor han tidligere har underholdt publikum med flotte redninger og sit dejlige humør. Det bliver spændende og se om han kan stabilisere sit niveau og derved blive en nøglespiller for Nordsjælland.

Nordsjælland, med en flyvende Chris Jørgensen, skuffede sidste år, og kommet netop ikke med i slutspillet, hvor både Viborg og Mors-Thy endte over dem. Nordsjælland overlevede dog i en gruppe med Odder, Skive og Sønderjyske – men ikke helt uden problemer. De tabte nemlig både til Odder, Skive og 2 gange til Sønderjyske og overlevede faktisk kun pga. de 2 points de havde med fra grundspillet.

Hvis Nordsjælland skal have succes kræver det at nøglespillerne; Koch-Hansen, Michael Riis og Asmussen spiller op til niveau og undgår skader.

Nordsjælland har haft en svingende opstart, men det de husker bedst er nok det skuffende nederlag til TMS Ringsted i pokalturneringen.

Forventning: 11. plads
Supersæson: Slutspil (top 8)

10. plads (nedrykningsspil)

Navn: Viborg HK

Hjemmebane: Viborg Stadionhal

Tilgange:
Nikolaj Hansen (HC Midtjylland) 
Jeppe Viinberg
Milan Kosanovic (Røde Stjerne)
Rasmus Carlsen (Aalborg Håndbold)
Oskar Bjarni Oskarsson (Valur F.C. - træner)
Linus Persson (Lugi)
Heino Holm Knudsen (Team Tvis Holstebro)
Kasper Kvist (HC Midtjylland)
Orri Freyr Gislason (Valur Reykjavik)

Afgange:
Dane Sijan (Bjerringbro-Silkeborg)
Rasmus Hansen (HC Erlangen)
Jesper Meinby (Mors-Thy Håndbold)
Allan Damgaard (Team Tvis Holstebro)
Bo Tolstrup (? - træner)
Casper U. Mortensen (Bjerringbro-Silkeborg)
Marvin Nartey (Eintracht Hildesheim)
Nicolei Hansen (?)

Holdets profil: Heino Holm

Viborgs nye træner Oskar Bjarni Oskarsson er kommet til en klub, som næsten kun kan skuffe i forhold til sidste år. Viborg overraskede sidste år alt og alle, og spillede især i slutningen af sæsonen fremragende håndbold og fik flere overraskende sejre. Viborg har været meget aktive på transfermarkedet og har bl.a. mistet to af sine helt store profiler i Casper U. Mortensen og Dane Sijan, begge til BSV. De har til gengæld hentet Heino Holm og Rasmus Carlsen, som nok skal blive en succes for Viborggenserne, hvis de kan holde sig fri for skader. Alt i alt mener jeg dog ikke at Viborg har forstærket sin trup, primært pga. salgene af Casper U. og Sijan, som er to rigtig dygtige spillere.

Viborg endte sidste år på en flot 8. plads i ligaen og var derfor med i slutspillet, hvor det ”kun” blev til to point i en meget svær gruppe med Aalborg, Kolding og BSV. Det tror jeg ikke de kan gøre igen i år, selvom jeg mener der er et stort potentiale i truppen og med en dygtig træner som Oskar Bjarni Oskarsson, burde de egentlig være en af bejlerne til at snuppe en plads i slutspillet. De vil komme til at kæmpe med Skanderborg, Ribe-Esbjerg, Mors-Thy og Nordsjælland om de sidste billetter der giver adgang til slutspillet, da jeg ikke ser disse hold værende på niveau med de bedste.

Viborg har haft en blandet opstart, med en sejr over Ribe-Esbjerg og et nederlag til Skive har det ikke været ubetinget positivt for Bjarnis tropper.

Forventning: 10. plads
Supersæson: Slutspil (top 8)